Mænd tænker mere på kvinder

Af -

Ny undersøgelse viser, at mænd tænker mere på kvinder end omvendt. Hos sendentanke.dk er vi altid interesseret i, hvem vores kunder er, og hvordan de foretrækker at handle. Derfor besluttede vi os, i august 2014, for at udforme en rapport, der skulle give os svarene på netop disse spørgsmål.

Mænd giver flere gavekort end kvinder

I analysen: ”Vores kunders tanker”, som er foretaget på sendentanke.dk fra primo januar 2014 frem til ultimo juli 2014, viser, at 62,1% af gangene er det mænd, som køber gavekort fra sendentanke.dk. De køber i gennemsnit for 152,50 DKK, med det laveste beløb på 40 DKK og det højeste på 1500 DKK. Endvidere kan vi konkludere, at 90,3% af gangene køber mænd gaver til kvinder.

diagram_1           diagram_2

Dette leder tankerne hen på en meget traditionel tankegang, fra da mændene arbejdede og kvinderne gik hjemme. Dengang var det normalt, at mændene kom hjem med en lille erkendtlighed i form af en buket blomster eller en æske chokolade. Nu til dags, er kvinders fokus på karriere ligestillet med mænds, og med en lang arbejdsdag og praktiske ting, der skal nås, kunne det godt virke som, at tanken der kan sendes online, har erstattet den mere traditionelle form for påskønnelse.

Når man kigger på kvinders købsadfærd, viser denne en stigning i antallet af kvinder, der handler online. Dog er det stadig kun 40,1% af de 37,9 % kvinder, der handler på sendentanke.dk, som køber gaver til mænd.

diagram_3

Dette tyder på, at der er en tendens til at købe gaver online, for kvinder såvel som mænd, men at kvinder ikke gør brug af små overraskelser i samme omfang, som mænd gør. Derudover tyder det på, at kvinder i større omfang stadig foretrækker at købe gaver i fysiske butikker, hvor mænd ser en fordel i en hurtigere og nemmere løsning ved at købe online.

Er det fordi kvinder er nærige?

Nej, det er det ikke. Faktisk viser undersøgelsen, at kvinder oftere giver gaver for større beløb end mænd.

I gennemsnit giver kvinder gaver for 196 DKK, hvor den billigeste gave koster 49 DKK og den dyreste koster 2279 DKK. Det giver værdien af gaverne en forskel på 28,5% i gennemsnit, i forhold til gaverne fra mænd. Dette tyder på, at mænd er mere modtagelige overfor tanken om den uventede gave, mens kvinder foretrækker at forkæle dét ekstra på særlige mærkedage.

”Hos sendentanke.dk overrasker det os meget, at det er mænd, som har modtaget vores koncept bedst. Da vi startede sendentanke.dk var det med den klare overbevisning at kvinder ville være vores største kunder” udtaler Rune Eirby Poulsem, adm direktør hos sendentanke.dk.

Derudover viser tallene, at kvinder i stedet for at købe gaver til mænd, køber gaver til kvinder. Ud af alle handlende på sendentanke.dk er 37,9% kvinder. 59,9% af disse kvinder vælger at sende gaver og gavekort til andre kvinder. At størstedelen af både mænd og kvinder køber gaver online til kvinder, kunne godt lede til konklusionen, at kvinder finder mere glæde ved gavekort end mænd gør.

diagram_4-2

Er mænd bare mere betænksomme?

Når man kigger på traffikken på sendentanke.dk, tyder det på, at mænd er mere betænksomme end kvinder –  i hvert fald når det kommer til det modsatte køn.

Dog kan der, som belyst, være flere grunde til denne tendens. Både at kvinder foretrækker at klare gaveindkøb i fysiske butikker, og at kvinder foretrækker et gavekort mere end mænd gør. En anden simpel grund er, at mænd og kvinder er forskellige. Det er almindeligt kendt, at mænd er mere handlingsorienteret og kvinder har et større behov for at tale det hele igennem. Muligvis bruger mænd den dag i dag stadig små overraskelser i hverdagen, til at vise påskønnelse, hvor kvinder foretrækker at fortælle det.

Læs mere om sendentanke.dk her