13 ting du skal opleve i København – på budget!

Af -

Her hos sendentanke.dk, syntes vi at København er verdens bedste by! Den har alt hvad vi kunne ønske os; vand, byliv, butikker, lækre restauranter, og flotte bygninger. Hvad mere kan man ønske sig af en storby? …. Måske at alt var lidt billigere… Nogle gange kan vi godt mærke pengepungen stramme lidt, også må vi jo blive lidt kreative. Her får i en liste over de 13 ivoing du skal opleve i København, uden at spendere hele din formue væk.

Gratis Oplevelser – det kan vi alle li’ !

1. Copenhagen Free Walking Tour

  • Hvis du vil vide mere om vores fantastiske by, så inviterer Copenhagen Free Walking Tour dig på en gratis guidet tur gennem København.
  • Hvis du får gået for meget, så har vi noget sødt til dig, som får dig på toppen igen.

2. Botanisk Have

  • En have der går helt tilbage til d. 2 august 1600, og udgør 5.000 m2 under glas, heraf er omkring 2.000 m2 tilgængelig for os dødelige.

Botanisk Have

 

3. Frederiksberg Have

  • Haven har været københavnernes udflugtssted gennem flere hundrede år. Mange tager madkurven under armen og kombinerer udflugten med en tur i Zoologisk have, der ligger i den nordlige ende af haven. Man kan også ro rundt i kølvandet af Svendsens Bådfart, der sejler regelmæssigt sommeren igennem.
    • Køb en lækker flaske vin til jeres madkurv her.

4. Bakken

  • Det er jo billigere end at tage i Tivoli, da der er gratis indgang, men du skal nok stadig ha’ det sjovt!
  • Verdens ældste forlystelsespark i Dyrehaven nord for København, har hele 33 forlystelser, masser af spil og aktiviteter, restauranter og isboder. Det ér jo sjovest på Bakken.

Bakken

 

5. Christiania

  • Hvis du har brug for at opleve en anden side af København, så skal man tage ud forbi fristaden Christiania på Christianshavn. Det er et grønt og bilfrit område, bedst kendt for sit alternative samfund og ikke mindst hashhandlen på Pusher Street. Men helt klart en tur værd!

Christiania

 

6. Nyhavn

  • En af Københavns turistmagneter, dette er det perfekte sted at slutte en lang dag. Nyd udsigten af de flotte, farverige bygninger og gør som københavnerne og slå dig ned på kajen med en medbragt øl (Det er jo også billigere).

7. Strøget

  • Strøget er et af Europas længste gågader med et væld af butikker, fra budgetvenlige highstreet til nogle af verdens dyreste mærkevarebutikker. Dog ikke altid lige gratis, hvis man lige bliver lokket ind af en flot butik, men en dejlig gåtur på 1,1 kilometer er garanteret.
  • Start måske gåturen med en omgang lækker brunch her. Så har man energien til at besøge alle de 100-vis af butikker.

 

Strøget

8. Den Lille Havfrue

  • Selvfølgelig er hun med på listen. Hun koster jo ikke noget at se på, så nyd udsigten af den flotte skulptur i bronze og granitsten, som er inspireret af H.C. Andersens eventyr om havfruen, der ofrer alt for at blive forenet med den unge, smukke prins på landjorden.

9. Tårnet i Christiansborg Slot

  • Her kan man kvit og frit besøge en af landets mest synlige og omtalte bygninger. Indgangen finder du i Kongeporten, som ligger i midten af Christiansborg. Men når man nu er deroppe, så ville man være en skarn hvis man ikke lige sad og nød en kop kaffe.

Oplevelser der koster lidt, men er det værd:

10. Tivoli

  • Dette er et must for alle børn og barnlige sjæle, der besøger København. Der er noget for enhver smag i Tivoli. Den gamle have er smukkere end nogen anden forlystelsespark med eksotisk arkitektur, historiske bygninger og frodige haver. Om aftenen skaber tusindvis af farvede lys en eventyrlig atmosfære, der er helt unik. For børn under 8 er entréen gratis, og os voksne må af med 99 kr per næse.

Tivoli

 

11. Statens Museum for Kunst

  • Der er gratis entré for de permanent udstillinger, men hvis du også vil se de specielle, så koster det dig 110 kr. Lev dig ind i de smukke malerier og abstrakte skulpturer, der er noget til enhver smag – så gå ud og vær’ kulturel for en gangs skyld.
  • Hvis du er under 27, koster det dig kun 85 kr.

12. Det Kongelige Teater

  • Hvis man ikke har noget imod at stå op i løbet af en forestilling, kan man også finde meget billige billetter fra 75-125 kr. til en super flot forestilling. Det imponerende teater, lige ved Kongens Nytorv, er en glimrende måde at spendere ens aften på. Helt klart noget man vil huske i lang tid.

13. Kødbyen

  • Et nationalt industriminde, restauranter, slagtere og kultur samlet under ét. Om sommeren er der udespisning på restauranter og caféer og i nogle weekender er der hyggelige loppemarkeder. Alt dette er gratis, men et besøg på en af de fantastiske spisesteder er et must! Psst…Vi kan godt lide maden hos Mother og Juicy Burger.

 

Vi håber at du kan bruge vores liste til noget – hvis vi har glemt noget MEGET VIGTIGT – så skriv endelig hvad du syntes er et must i København!

Hvis du nu ikke helt kan beslutte dig for hvad du gerne vil opleve i København, så har vi et gavekort der indeholder 30 oplevelser og attraktioner, vi har alt fra luksus brunch, ansigtsbehandling, ølsmagning, biograf ture og alt mulig andet lækkert. Den er her.

Andre tidligere indlæg: