12 ting du skal opleve i Århus

Af -

Århus er Danmarks anden størst by og er den lillebror som tit står i skyggen af storebrors rampe lys. Vi vil gerne sætte lidt fokus på Århus og har i den anledning fundet 12 ting du skal opleve i Århus.

Læs med nedenfor, find inspiration og lad os sammen give Århus lidt opmærksomhed!

1. Strøget

Ankommer du til Århus med bus eller tog, skal du fra banegården gå lige ud også rammer du Ryesgade. Ryesgade bliver senere forbundet med Søndergade og udgør Århus shopping strøg. Strøget huserer store kædebutikker, specialbutikker, kaffebarer, varehuset Salling osv. Så du har rig mulighed for at finde noget nyt til garderoben.

2. ARoS Århus Kunstmuseum

Aros

Noget som du ikke kan undgå at få øje på når du ankommer til Århus er den 150 meter lange og tre meter brede, cirkelformet rundgang i multifarvet glas, på toppen af ARoS, Your Rainbow Panorama, designet af Olafur Eliasson.

ARoS husere 3 store gallerierne, ”Guldalder/Modernisme”, ”Moderne kunst” og ”Nutidskunst”. I kælderen finder du ”De 9 rum”, som har fokus på internationalt lys-, video- og installationskunst. Det er et absolut must at tage ind og se, også selv om du ikke er den store fan af kunst.

3. Åboulevarden og åen

Åboulevarden er Århus svar på Nyhavn i København. Gaden er fyldt med spændende caféer og lækre omgivelser. Hvis man får en plads langs åen på en af cafeerne, er du heldig. Nyd den med ét glas hvidvin, en kop kaffe eller en god frokost. En ting kan du dog være sikker på, og det er at du betaler for omgivelserne du sidder i. Om aften bliver gaden til et pulserende natteliv, men en masse glade og unge mennesker.

4. Et såkaldt ”Århus-sæt”

Århus sæt

Når man er på besøg i Århus, skal man traditionens tro altid bestille ”et sæt” på en af de mange bodegaer i Århus. Menuen består af en Ceres Top og Arnbitter. Både øllen og bitteren blev oprindeligt brygget i Århus, hvoraf navnet ”Århus-sæt” opstod. Menuen er ikke for de kræsne mennesker, men du er i Århus, så prøv den alligevel.

5. Den gamle by

Noget som Århus er kendt for blandt store og små er Den Gamle By. Den Gamle By er et frilandsmuseum for købstaden anno 1550-1927 i størrelsesforhold 1-1. I dag har de åbnet en ny bydel som afspejler 1974. Her kan du opleve datidens hippieboliger, knallertkøretøjer og 70’er festival.

Vigtigst af alt har Den Gamle By åbent stort set hele året, det er gratis for børn og unge under 17 år at komme ind også er der studie rabat – we like!

6. Restaurant besøg – Gastronomisk oplevelse

Cafe Hack

Vil du gerne have en smagfuld oplevelse så forslår vi du tager et smut forbi Cafe Hack, som er beliggende på Bispetorv, i samme bygning som Århus Teater. Hvis du gerne vil ind og se et af Århus Teaters mange forestillinger, kan de tilbyde en række specialdesignede muligheder for teatergæster, som er en oplevelse værd.

7. Tilbage til 18-tallet

Kan du godt lide at opleve det skæve og anderledes? Så gør dig selv den tjeneste og slentre ned langs Møllestien. Her finder du små skæve og farverige huse, med bonderoser og træbjælker, langs den smalle brostensbelagte vej. Her kan du virkelig mærke stemningen der fyldte gaderne tilbage i 18-tallet.

8. Botanisk have

Århus Botaniske have

Ligesom København husere Århus også en Botanisk have, som er beliggende i byens pulserende midte. Tag et pusterum fra storbyens høje bygninger og travle folk, i flotte grønne omgivelser, i gå afstand fra centrum. Er du i Århus om sommeren finder du også flere underholdende arrangementer på amfiscenen som ligger i den nordlige ende af haven.

9. Århus Domkirke

Én bygning som du helt sikkert vil få øje på er Danmarks længste kirke på 93 meter og dets 92 meter høje kirketårn, nemlig Århus Domkirke. Hvis du er heldig og spørg pænt kirketjeneren, har du mulighed for at komme op i tårnet og se ud over byen – fantastisk udsigt!

10. Tivoli Friheden

Tivoli Friheden Århus

Hvis du gerne vil opleve lidt mere action end Århus’ hyggelige gader og museums så tag lidt ud fra byens midte til Marselisborgskov til Tivoli Friheden.

Tivoli Friheden har en masse rutsjebaner, forlystelser, boder, spil legepladser og restauranter ligesom Tivoli i København. Tivoli Friheden huserer også en masse musik-koncerter under konceptet Fed Fredag. Til Søndagsballade finder du events for de små og for det lidt modne publikum er der koncerter, revyer og teaterforestillinger i Hermans Kultursal.

11. Marselisborg Slot og mindepark

Hvis du tager endnu længere væk fra Århus midte, finder du Marselisborg skovene som huserer Marselisborg slot, der er regentparrets sommerresidens og mindeparken med Rømerhaven, Donbækhusene og monumentet for de faldne danskere i 1. verdenskrigen. Mindeparken bliver brugt flittigt af børn der lege, unge der hygger i hinandens samvær, familier der holder sammenkomster og ældre der er ude at gå. Tag en tur igennem parken og nyd de royale omgivelser.

12. Vinoplevelse

vin smagning

Kan i godt lide at opleve noget nyt og er i vindrikkere? Så prøv en vinsmagning på en af Århus mange restauranter.  Med vinsmagningen følger der typisk en snack og selvfølgelig viden om vinen med, så udvid jeres horisont med en vinoplevelse. Prøv en vinsmagning på restaurant Mellem Rum eller Komfur – husk at tag en taxa hjem!

 

Kunne du godt bruge inspiration til en lidt anderledes dag, så har vi nogle gode ideer her!